Mor, hvorfor er olde død?

Det er blot en af de mange spørgsmål jeg skal svare på i disse dage.

Oveni disse mærkværdige tider, mistede jeg desværre min farmor, Zaras olde, fredag aften. Hun var blevet gammel og hendes krop kunne ikke mere. Hendes død var fredfyldt og uden smerte – lige som den skulle være.
Men, hvordan tackler man det lige med en 4årig, der holdte rigtig meget af sin olde, og som rigtig gerne ville besøge hende?

Da jeg fik meldingen fredag, at det desværre gik ned af bakke, valgte jeg at fortælle Zara om det med det samme.
Jeg snakkede først med hende om, at vi så tit har snakket om at Olde var blevet gammel og Olde tit var træt. Vi snakkede om vores sidste besøg hos Olde, som vi (heldigvis) nåede inden CoVid19 lukkede alle plejehjem ned. Zara snakkede så fint med omkring alle disse ting. Hun fortalte selv, at hun havde holdt Olde i hånden, men samtidig at Olde havde været svær at forstå.

Den dag sagde vi begge; “Vi ses! Vi kommer og besøger dig igen en anden dag!”. Den anden dag var desværre først efter sidste åndedrag.

Hård beslutning

Jeg havde hele dagen gået og tænkt tanken, om Zara skulle se Olde en sidste gang. Hvad var fordelene og ulemperne ved det?

Jeg husker selv min første begravelse. Jeg var 8 år, da min Oldemor døde, og husker en episode tydeligt fra den dag af:
Vi ser kisten blive lagt ned i jorden og alle står der. Da kisten er i jorden, stiller min grådfyldte mor sig ind foran mig og min søster, og spørger os om vi vil smide en rose ned til kisten. På det her tidspunkt er jeg slet ikke klar over, hvad der faktisk foregår og hvorfor vi skal det! Og det synes jeg ikke Zara skal opleve, eller have en følelse af senere i livet, at hun ikke havde fået chancen/muligheden/tilbudet om at være med hele vejen.

Zara beslutter selv alt! Jeg tvinger hende ikke til noget, jeg spørger hende.

Hun ville gerne med op og sige farvel til Olde fredag aften, så det kom hun selvfølgelig, selvom hun mente hun havde bedre tid dagen efter 😉 Dog fortalte jeg hende, at det dagen efter ville være for sent. Hun tog med!
Hun sad i stuen og kiggede ind på Olde, der lå lige så fint i sin seng, gjort i stand, med fine blomster og et meget fredfyldt ansigt!
Zara kom ikke længere end til stuen, og det er også helt okay!

Dagen efter

Der følger naturligt nok en masse praktisk med en begravelse. Det sørger min far for, men jeg vil jo stadig gerne være med til så meget som muligt – det er trods alt min farmor. Min klippe, da jeg var barn!

Zara bliver spurgt!

Lørdag skulle hun synges ind i kapellet, da vi ikke måtte være hele familien på plejehjemmet og synge hende ud (CoVid-tider). Det var så fint! Og Zara var med!
Fik fortalt bedemanden, at Zara ønskede at tegne en tegning til Olde, men vi havde ikke nået det, så Olde kunne få den med i kisten. Han spurgte så Zara, om hun ikke hellere ville tegne en tegning til Olde, på hendes kiste. Det skal hun torsdag, inden kisten skal ind i kirken. Store ting, for den lille pige! Flere af os har valgt at skrive en hilsen til Olde, men Zara skal først!

Mange spørgsmål

Held i uheld, at min farmor gik bort nu. Det er sindssygt frustrerende af man skal holde afstand til familien, når man allerhelst vil kramme. Frustrerende, at man ikke bare kan sige alle der har lyst kan komme i kirke, at de kan komme. Vi skal invitere, da der er et max antal i disse tider. Alt det fylder rigtig meget, selvom vi godt er klar over, at det er for det bedste og det eneste rigtige at gøre.
Derimod er det positive, at jeg er hjemme med Zara. Jeg er hjemme til at kramme hende, kysse hende, nusse hende, give hende tryghed og svare på alle de spørgsmål, der dukker op undervejs i den her proces! Det er hårdt, men sikker på det er givende.

Indimellem bliver hun bange. Typisk når hun er træt, hvilket også har resulteret i en masse samsovning for tiden <3 Jeg svarer, så godt som jeg nu kan, på alle hendes spørgsmål, også selvom hun har stillet spørgsmålet 71 gange før denne gang.

Det er hårdt for tiden! Det er svært! Der er allerede et kæmpe savn! Savnet vil blive større! Det er uvirkeligt og surrealistisk! Det er dog også for det bedste!

Min kære farmor har fået fred!
Min kære farmor skal ikke lide mere!
Min kære farmor er nu forenet med hendes mand, to døtre og yngste søn!
Min kære farmor, min klippe, min redning, min bedste ven <3
– Vi ses på den anden side!

Farmor <3

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen